Jette Lange

Samtale, Supervision og Terapi

Tilpassede løsninger
som passer til dig

Samtale- og naturterapi

For at kunne genetablere en sammenhængende fornemmelse af sig selv, er det vigtigt, at vi både arbejder med kroppen og sproget.

Formen på samtalerne finder vi ud af sammen, det kan være over en kop te, eller gå en tur i skoven, brug af hestene eller hvad der nu giver mening for dig.

Samtale- og naturterapi

Samtalerne er ofte en time, men der vil altid være god tid, så vi kan afslutte på en ordentlig måde.

Pris pr. time er kr. 800,-

Du har mulighed for at tilkøbe en visualisering af dine frirum, som du kan tage med dig, som en venlig reminder på din vej videre.

Terapi i relationer

At tale sammen i et trygt og fortroligt rum, kan være gavnligt når kærligheds- og familierelationer bliver klemt i en travl hverdag.

Det kan være med til at genskabe jeres overskud og forståelse for hinanden.

Terapi i relationer

Ved par- og familieterapi bruges halvanden time, prisen er kr. 1200,-

I har mulighed for at tilkøbe en visualisering af de frirum, som i sammen har fundet frem til.

Supervision

Supervision kan gøre det nemmere at føle og tænke klart i samspillet med andre mennesker.

Supervision skal ses som egenomsorg for personaler, hvor du bruger dig selv og dine personlige kompetencer som arbejdsredskab.

Har du som leder brug for et fortroligt rum, hvor du får kompetent sparring i dit lederskab, så kontakt mig.

Supervision

Uanset gruppens størrelse er prisen på supervision kr. 1200,- pr time ex. kørsel.

Ledelsessparring kr. 800,- pr time ex. kørsel.

Vælger i helhedsorienteret supervision/ledelsessparring med udarbejdelse af et visuelt produkt, vil prisen afspejle dette og aftales ud fra jeres behov.

Min faglighed

Jeg blev færdiguddannet som socialpædagog i 1990.
Mit første job var i Vollsmose og i 1994 blev jeg en del af ledelsen. 
Siden har jeg været en del af ledelsen på
døgninstitutioner og siden 2004 Centerleder for Fredericia kommunes lokale foranstaltninger og familieplejen.

Jeg har altid været båret af en faglig nysgerrighed, hvilket har resulteret i at jeg har taget uddannelse i flere retninger.

Jeg har basisåret i den gestaltterapeutiske retning, i den systemiske og narrative tilgang.

Derudover har jeg basisåret i den neuroaffektive forståelsesramme og en overbygning omkring ledelse i en neuraffektive tænkning.

Jeg har gennem årene taget flere ledelsesuddannelser på diplom niveau.

Senest har jeg taget en narrativ supervisionsuddannelse, hvor jeg i 2023 blev færdig med 5. år (Integrativ traumeuddannelse) på SIF Systemisk Institut for Familieterapi.

Mit personlige liv

Privat bor jeg på landejendommen Langes Landsted med islandske heste, hunde, høns og katte, lige midt i den smukke jyske natur.

Mine piger at begge i fuld gang med at slå rødder i deres voksne liv og det efterlader tid og plads til at jeg kan dele ud af min viden og erfaring.

Jeg vil beskrive mig selv som et ret rummeligt og fordomsfrit menneske, der sætter stor pris på hverdagens små mirakler.
Jeg nyder sociale aktiviteter og meget gerne en koncert.
Min musiksmag spænder bredt, indeholder Rammstein i den ene ende af skalaen og Jack Johnson i den anden.

Langt største del af min frie tid, nyder jeg dog roen her på mit landsted. Jeg roder rundt i haven, læser en god bog under det gamle æbletræ, tager en stille tur i skoven på hesteryg, eller kører til vandet med mit paddelboard.